Hvad er et kreditkort, og hvordan virker kreditten?

Hvad er et kreditkort, og hvad adskiller det fra et debetkort?

Den Store Danske beskriver kreditkort som plastickort til køb af varer eller hævning af penge, hvor beløbet opkræves efterfølgende af kortudstederen. Danske Bank siger det endnu mere direkte: når du bruger et kreditkort, låner du penge af kortudstederen.

Et debetkort trækker derimod beløbet fra din egen konto, oftest med det samme. Hvordan de to korttyper adskiller sig på rente, kreditvurdering og gebyrer, har vi stillet op i guiden kreditkort eller debetkort.

Juridisk er et kreditkort med en kreditfacilitet som udgangspunkt en kreditaftale efter kreditaftaleloven, fordi loven omfatter kredit "i form af henstand med betalingen". Et rent charge card uden renter og gebyrer kan ligge uden for loven. Et kundekort fra en butik kan også være et kreditkort med et lån, du betaler rente af, skriver forbrug.dk. Den type kort kaldes ofte et kontokort, og hvordan et kontokort adskiller sig fra et kreditkort, har vi forklaret for sig.

Sådan virker kreditten: fra køb til regning

Kreditten følger næsten altid det samme forløb, uanset hvem der har udstedt kortet:

1. Du betaler. Købet lægges på kortkontoen, ikke på din lønkonto.
2. Opgørelsen. En gang om måneden samles køb og hævninger på en opgørelse.
3. Forfaldsdagen. Betaler du hele saldoen her, har du haft en rentefri periode fra købet til forfald.
4. Delvis betaling. Betaler du mindre, løber der rente på resten. Hos Danske Bank beregnes renten fra forfaldsdagen.

Hvor lang den rentefri tid er, afhænger af, hvornår i perioden du køber. Coop Bank skriver om sit Mastercard Kredit, at du har op til 45 dage, men kun 15 dage, hvis du køber på det mindst gunstige tidspunkt i perioden. Der er altid et mindstebeløb at betale. På GlobeCard og Eurocard er det 5 % af saldoen, dog mindst 250 kr. om måneden.

Kreditkorttyper: hvilke kort findes der?

Når man taler om kreditkorttyper, er det nyttigt at skelne efter, hvordan kreditten skal betales tilbage, og ikke kun efter farven på kortet.

• Kort, hvor du kan afvikle over tid. Her kan du nøjes med en del af regningen og betale rente af resten. Det gælder fx Bank Norwegian, Coop Bank Mastercard Kredit og SEB Korts kort.
• Kort med kredit, der betales fuldt hver måned. Hos Jyske Bank forfalder hele saldoen på Mastercard Gold og Platinum og trækkes på den tilknyttede konto. Debitorrenten er 0 %, så længe du ikke er bagud.
• Kombikort. Danske Bank kalder Mastercard Basis, Guld og Platin "2 kort i 1", fordi de har både en kreditdel og en debetdel.
• Niveauer. Guld og Platinum er bankernes egne produktnavne. Mastercards danske side viser niveauerne Standard, World, World Elite og World Legend.

Kreditten virker på samme måde, uanset om kortet er Visa eller Mastercard: det er udstederen, ikke netværket, der giver kreditten, og udstederens prisblad bestemmer rente og gebyrer. Forskellen på netværkene står i guiden om Visa og Mastercard.

Kreditkortets historie i fire årstal

Ifølge Diners Club fik forretningsmanden Frank McNamara ideen i 1949, da han havde glemt sin pung på en restaurant i New York. I 1950 kom Diners Club-kortet, som selskabet kalder verdens første multipurpose charge card. Regningen skulle betales fuldt, så der var tale om udskudt betaling, ikke om lån.

Den løbende kredit kom i 1958, da Bank of America lancerede BankAmericard. Visa beskriver det som det første kort med en "revolving credit"-funktion. I 1976 skiftede BankAmericard navn til Visa. I Danmark blev Dankort lanceret i 1983 som et alternativ til kontanter, check og udenlandske kort. Dankort er et debetkort, så kreditkortet har altid været et supplement her i landet.

Hvad koster kreditten, og hvem bestemmer prisen?

Kreditten koster rente og gebyrer, og samlet skal prisen vises som ÅOP med et repræsentativt eksempel, når den markedsføres. Danske Bank oplyser fx ÅOP 18,0–24,6 % på Mastercard Basis, regnet på 15.000 kr. i 12 måneder inklusive kortgebyr, pr. 17.10.2026. Coop Bank oplyser 15,50 % for medlemmer af Coop.

Lov om forbrugslånsvirksomheder sætter et loft: ÅOP må ikke overstige 35 %, og loftet gælder også banker. Loftet over de samlede omkostninger på 100 % af kreditbeløbet gælder derimod ikke for revolverende kreditter uden fast slutdato, som de fleste kreditkort har. Alle posterne, fra årsgebyr til valutatillæg, er gennemgået i guiden om kortets samlede pris. Har du allerede en saldo, kan du regne afviklingen ud i vores beregner til kreditkortgæld.

Fra den 20.11.2026 gælder nye regler for forbrugerkredit. Lofterne på 35 % og 100 % er uændrede, men kreditvurderingen skal være grundig og ske i din interesse. Danske Bank har samtidig oplyst, at kortets rentefri kredit falder fra op til 45 til op til 40 dage.

Hvem kan få et kreditkort?

Udstederen skal vurdere din kreditværdighed, før kreditaftalen indgås, efter kreditaftaleloven § 7 c. Det sker på grundlag af oplysninger fra dig og, hvor det er nødvendigt, søgning i databaser. Et kort med kredit uden den vurdering er derfor ikke noget, en lovlig udsteder kan tilbyde. Det gælder også kredit på Mastercard- og Visa-kort fra din egen bank. Hvorfor, forklarer vi i artiklen om kort uden kreditvurdering.

De udstedere, vi har læst, kræver, at du er fyldt 18 år, og flere kræver, at du bor i Danmark. Personer under 18 år kan ikke selv påtage sig gæld efter værgemålsloven. Hvordan selve ansøgningen foregår, og hvad udstederne beder om, står i guiden om selve ansøgningen. Og vil du først vide, hvad du konkret får ud af et kort, så læs om fordele og ulemper ved kreditkort.