Uafhængig guide til kreditkort og betalingskort i Danmark Sådan tjener vi penge
kreditkort365

Kreditkort ordbog: begreberne fra prisblade og betingelser forklaret

Ordene i prisblade og betingelser forklaret på almindeligt dansk, og hvad du skal holde øje med.

Alle ord i ordbogen

Alfabetisk. Klik på et ord for hele forklaringen.

Co-branded kort Et co-branded kort er et betalingskort, som en bank eller et kortselskab udsteder i samarbejde med en partner, fx en kæde, et flyselskab eller en forening. Partneren giver fordelene, mens aftalen og priserne ligger hos udstederen. Læs guiden DCC (dynamisk valutaomregning) DCC, Dynamic Currency Conversion, er en tjeneste, hvor butikkens terminal eller en hæveautomat i udlandet omregner beløbet til din egen valuta, før du betaler. Kursen og tillægget sættes så af butikkens udbyder og ikke af din bank. Læs guiden Forudbetalt kort Et forudbetalt kort er et betalingskort, hvor du først sætter penge ind, og hvor du kun kan betale med det beløb, der står på kortet. Der er ingen kredit knyttet til kortet, så du kan ikke bruge mere, end du har indbetalt. Læs guiden Hævegebyr Et hævegebyr er et gebyr for kontanthævning med et betalingskort i en automat eller i en bank. Det er enten et fast beløb eller en procent af beløbet, ofte med et minimum pr. hævning. Læs guiden Kortreservation En kortreservation er et beløb, som en butik, et hotel eller en biludlejer låser på dit betalingskort med dit samtykke, uden at trække det endnu. Beløbet kan ikke bruges, så længe reservationen står, og den endelige betaling trækkes senere. Læs guiden Kortudsteder En kortudsteder er den bank eller virksomhed, der udsteder dit betalingskort, og som du har kortaftalen med. Kortnetværket, fx Visa, Mastercard eller Dankort, leverer kun systemet, som betalingen kører igennem. Læs guiden Kreditgrænse Kreditgrænsen er det højeste beløb, du må skylde på et kreditkort på én gang. Når du betaler tilbage, kan du bruge beløbet igen. Læs guiden Kurstillæg Kurstillæg er et procentvist gebyr, som kortudstederen lægger på beløbet, når en betaling eller hævning med kortet omregnes fra fremmed valuta til kroner. Læs guiden Minimumsbetaling Minimumsbetaling er det mindste beløb, kortudstederen kræver betalt ved hvert forfald, typisk en procent af saldoen med et fast minimum i kroner. Betaler du kun minimumsbeløbet, lånes resten videre, og der løber rente på det. Læs guiden Pinkode En pinkode er en personlig, hemmelig kode til dit betalingskort, som du taster for at godkende en betaling eller en hævning. Betalingsloven kalder den en personlig sikkerhedsforanstaltning, som du har pligt til at beskytte. Læs guiden Rentefri periode Den rentefri periode er tiden fra et køb med kreditkortet til forfaldsdagen. Betaler du hele saldoen ved forfald, betaler du ingen rente af købet. Læs guiden Revolverende kredit En revolverende kredit er en kredit, hvor det beløb, du betaler tilbage, straks kan bruges igen inden for en fast ramme. Der er ingen fast dato, hvor gælden skal være betalt ud. Læs guiden Selvrisiko Selvrisiko er den del af en erstatning, som du selv skal bære, når en forsikring dækker en skade. Den kan være et fast beløb, en procent af erstatningen eller en kombination, fx 10 % og mindst 2.500 kr. Læs guiden Skæringsdato Skæringsdatoen er den dato, hvor en kortperiode slutter. Køb, der er bogført til og med den dag, kommer med på periodens opgørelse og skal betales ved det næste forfald. Læs guiden Tokenisering Tokenisering er en sikkerhedsteknik, hvor kortnummeret erstattes af et andet nummer, en token, som kun virker på én enhed eller hos én modtager. Butikken får en token og en engangskode i stedet for dine rigtige kortoplysninger. Læs guiden Årsgebyr Årsgebyr er det beløb, du betaler hvert år for at have et betalings- eller kreditkort, uanset hvor meget du bruger det. Udstederne kalder det også årspris, årligt kortgebyr eller kortafgift. Læs guiden

Hvorfor en ordbog om kort?

Et prisblad bruger fagord uden at forklare dem. Der står fx "valutatillæg", "debitorrente" og "ÅOP", og forsikringsbetingelserne taler om "selvrisiko" og "afbestilling" på måder, der er svære at gennemskue. Ordbogen giver ikke tips om kreditkort eller anbefalinger af bestemte kort. Den samler korte forklaringer, der hver især linker videre til den guide, hvor ordet gør en forskel. Vil du først vide, hvad et kort overhovedet er, så start med forklaringen af, hvordan et kort med kredit virker.

Ord om prisen

De vigtigste ord står i toppen af prislisten. Årsgebyr er den faste pris for at have kortet. Kurstillæg og hævegebyr er de gebyrer, du udløser, når du betaler i udlandet eller hæver kontanter. ÅOP, årlige omkostninger i procent, er det samlede tal for, hvad kreditten koster, og det er det tal, du skal sammenligne kort på, når du låner på kortet. Læs de fire linjer, før du ser på bonus eller forsikring.

Ord om kreditten

Et kreditkort har en kreditgrænse, som er det beløb, du højst kan bruge. Inden for grænsen er kreditten revolverende: du kan bruge den igen, efterhånden som du betaler af. Køber du noget, har du typisk en rentefri periode, frem til regningen forfalder. Hvornår den periode begynder og slutter, afhænger af skæringsdatoen og af, hvornår i måneden du handler. Coop Bank opgør fx forbruget den 15. og trækker betalingen den 1. i måneden efter, så et køb dagen efter opgørelsen giver op til 45 rentefri dage, mens et køb dagen før kun giver 15 (pr. 17.10.2026). Betaler du kun minimumsbetalingen, løber der rente på resten.

Ord om korttyper og netværk

Kort hedder forskellige ting alt efter, hvem der udsteder dem, og hvilket netværk de kører på. Ordbogen dækker kreditkorttyper og de betalingskorttyper, der ikke har kredit: debetkort, der trækker direkte på kontoen, forudbetalte kort, hvor du kun kan bruge det beløb, du har sat ind, og co-branded kort med en partners navn, fx en kæde eller et flyselskab. Et Visa/Dankort er derimod et kort med to kortmærker. Mastercards niveauer, Standard, World og World Elite, er netværkets egne, mens Guld og Platinum er bankernes produktnavne. Kortudstederen er den bank eller virksomhed, der giver dig kortet og bestemmer gebyrerne.

Ord om sikkerhed og forsikring

Pinkoden og kontrolkoden beskytter kortet, og tokenisering betyder, at et kort i telefonen bruger et andet nummer end det, der står på kortet. Kortreservation er det beløb, et hotel eller en biludlejning midlertidigt reserverer på kortet. Selvrisiko er den del af en skade, du selv betaler, når kortets forsikring dækker resten. Alle ordene står nedenfor i alfabetisk rækkefølge.

Læs prisbladet med ordbogen ved siden af

Hav prislisten for dit eget kort åben ved siden af. Find de fire linjer om årsgebyr, ÅOP, valutatillæg og hævegebyr, og slå de ord op, du ikke kender. Står der et repræsentativt eksempel, så læs det til ende: det viser, hvad et bestemt beløb koster i alt over en bestemt periode, og det er det, der gør to kort sammenlignelige. Læser du forsikringsbetingelser, så slå selvrisiko op og se efter, om rejsen skal være betalt med kortet. Og husk, at et ord kan bruges lidt forskelligt fra udsteder til udsteder. Det er altid din egen aftale, der gælder, så er du i tvivl om, hvad et ord betyder for netop dit kort, så spørg udstederen og bed om svaret på skrift.

Ofte stillede spørgsmål om kortordbogen

Hvad er forskellen på debitorrente og ÅOP?
Debitorrenten er renten på det beløb, du skylder. ÅOP er de samlede årlige omkostninger i procent, hvor gebyrer som årsgebyret er regnet med. ÅOP er derfor det tal, du sammenligner kort på, og udstederen skal vise det med et repræsentativt eksempel.
Hvor finder jeg ordene på mit eget kort?
Priser og vilkår står i kortets prisliste, i dokumentet med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger og i forsikringsbetingelserne. Du finder dem på udstederens hjemmeside eller i bankens app. Ordene i denne ordbog er de samme, som udstederne bruger dér.
Er kurstillæg og valutatillæg det samme?
Ja. Begge ord bruges om det procenttillæg, udstederen lægger på, når du betaler i en anden valuta end kroner. Tillægget kommer oven i den vekselkurs, kortnetværket bruger, og det står i prislisten. Det lå mellem 0,5 og 2 procent hos de udstedere, vi læste i oktober 2026.
Hvilke Mastercard-typer findes der?
Mastercard bruger selv niveauer som Standard, World og World Elite. Bankerne giver kortene deres egne produktnavne som Guld og Platinum, og det er bankens navn, der står i prislisten. Niveauet siger mest om forsikringer og lounge-adgang, mens gebyrer og rente fastsættes af den bank, der udsteder kortet.
Hvad betyder det, at en kredit er revolverende?
At du kan bruge den igen og igen inden for kreditgrænsen, uden at aftalen har en fast slutdato. Det er sådan, de fleste kreditkort virker. Lov om forbrugslånsvirksomheders loft på 100 % i samlede omkostninger gælder ikke for den type kredit, mens ÅOP-loftet på 35 % gør.
Mangler der et ord?
Skriv til os via kontaktsiden, hvis du har mødt et ord i et prisblad eller en betingelse, som du ikke kan finde her. Vi tilføjer ord, når vi kan forklare dem ud fra udstedernes egne dokumenter eller loven, og vi linker dem fra de guider, hvor de bruges.
Steffen Lauenborg

Steffen Lauenborg

Steffen Lauenborg skriver om privatøkonomi — lån og kredit, gæld og inkasso, budget, boligleje og de offentlige ydelser, der påvirker husholdningens økonomi. Han skriver ud fra reglerne frem for hurtige svar.

Kilder

Læst 17. oktober 2026

Læs videre

Guide Årsgebyr: hvad betyder det på et kreditkort? Guide Rentefri periode: hvad betyder det? Guide Kreditgrænse: hvor meget kan du bruge på kortet?
Sidst opdateret