Forudbetalt kort: et kort uden kredit

Forudbetalt, debet eller kredit?

Ordet beskriver, hvornår pengene betales: før købet. Du fylder kortet op, fx fra en bankkonto, og når saldoen er brugt, bliver næste betaling afvist. Med et kreditkort låner du af udstederen og betaler senere, og med et almindeligt debetkort, der trækker pengene direkte fra en konto, betaler du med det samme fra kontoen.

Et forudbetalt kort kan se ud som ethvert andet betalingskort med Visa- eller Mastercard-logo. Apple skriver fx i sin sikkerhedsoversigt for Apple Pay, at tjenesten ikke gemmer numrene på "de oprindelige kreditkort, debetkort eller forudbetalte kort". Kortet kan altså også lægges på mobilen, hvis udstederen tilbyder det.

Hvem der står bag kortet, er ikke altid det navn, der står på forsiden. Den virksomhed, der har ansvaret for kortet over for dig, er kortudstederen, og den finder du i vilkårene.

Sådan virker et forudbetalt kort i praksis

Der er tre typiske former:

• Genopfyldeligt kort: du sætter penge ind igen og igen, fx som lommepenge eller rejsebudget.
• Gavekort med kortnetværk: et fast beløb, som kan bruges, indtil det er opbrugt.
• Virtuelt kort eller engangskort: et kortnummer til netkøb, som kun findes i en app. Et engangskort udløber efter én betaling, mens et virtuelt kort kan bruges flere gange.

Fordi der ikke ydes kredit, er kortet ikke en kreditaftale. Kreditaftaleloven gælder for aftaler, hvor en kreditgiver yder kredit til en forbruger, og kredit er efter § 4, nr. 3, henstand med betalingen, lån eller en tilsvarende finansiel ordning. Det betyder også, at der ikke er nogen rente at betale og ingen kreditvurdering efter § 7 c. Til gengæld er kortet stadig et betalingsinstrument: du skal passe på koden, og du skal spærre kortet snarest muligt, hvis det bliver væk.

Kort til børn: forudbetalt eller debet?

Vil du styre, hvor meget dit barn kan bruge, passer et kort med indbetalt saldo godt, fordi saldoen sætter loftet. Et kreditkort kommer ikke på tale. Efter værgemålsloven § 1 er alle under 18 mindreårige, og § 42, stk. 2, siger, at retten til at råde over egen arbejdsindtægt ikke giver adgang til at stifte gæld.

Et børnekort kan også være et debetkort til børn, knyttet til barnets egen konto. Det kræver, at kortet ikke kan trække kontoen i minus. Nordea Pay har fx saldokontrol og kan udstedes fra 7 år, så barnet ikke kan bruge mere, end der står på kontoen. Netop saldokontrollen mangler et almindeligt Visa/Dankort hos Nordea, som skriver, at kortet ikke har saldokontrol, så forbruget kan overstige indeståendet. Nets har annonceret et Dankort med saldokontrol til unge under 18 "i de kommende år", men uden dato. Aldersgrænser for kort til unge fastsættes af den enkelte bank, så spørg din bank, hvilke kort den har. Hvorfor et barn ikke kan få kredit, og hvad der findes i stedet, står i guiden om kort til børn og unge under 18.

Eksempel: hvad koster et kort uden kredit i brug?

Et kort uden kredit har ingen rente, men det kan stadig have gebyrer. Lunar har en pakke til 15–17-årige, der koster 0 kr. om måneden ifølge prislisten pr. 17.10.2026. Valutatillægget er 1 %, og hævning af kroner eller euro i en automat i EU koster 9 kr. Bruger en 16-årig 1.000 kr. i euro på en skolerejse og hæver to gange i automaten, koster det 1.000 × 1 % = 10 kr. plus 2 × 9 kr. = 18 kr., i alt 28 kr. Lunars kort er debetkort, men regnestykket viser, hvilke linjer du skal kigge efter i prislisten for ethvert kort uden kredit.

Hvad skal du være opmærksom på?

1. Læs gebyrerne for opfyldning, hævning, betaling i fremmed valuta og for at lukke kortet.
2. Tjek, om kortet kan bruges i butikker, på nettet og i udlandet, eller kun hos bestemte forretninger.
3. Se, hvad der sker med saldoen, når kortet udløber.
4. Find ud af, hvem udstederen er, og hvordan du spærrer kortet.

Betalingsloven giver beskyttelse ved misbrug af betalingsinstrumenter. Er pinkoden brugt ved misbruget, hæfter du som udgangspunkt med op til 375 kr. (§ 100, stk. 3). Det gælder også et forudbetalt kort, så spær det med det samme, hvis det bliver væk. Ord som saldokontrol, udsteder og hævegebyr er forklaret i kortordbogen.