Debetkort: sådan virker et kort, der trækker direkte på kontoen

Hvad er et debetkort?

Et debetkort er et betalingskort, der er koblet direkte til din bankkonto. Når du betaler, trækkes beløbet på kontoen. Danske Bank skriver, at pengene "oftest" trækkes med det samme, og Nordea, at de trækkes, "når du foretager et køb". Mastercard beskriver sit debetkort som "direkte hævninger fra din bankkonto".

Det er det, der adskiller kortet fra et kreditkort. Med et kreditkort låner du af udstederen og betaler en samlet regning senere. Med et debetkort bruger du kun dine egne penge, og der kommer ingen regning bagefter. Debetkortet er også noget andet end et forudbetalt kort, hvor du først skal sætte et beløb ind på selve kortet.

Debetkortet er én af flere typer af betalingskort, og Dankort, som er et debetkort, står ifølge dankort.dk for flest transaktioner i Danmark. På engelsk hedder det et debit card.

Hvilke debetkort findes der?

De fleste danske debetkort er et af disse:

• Visa/Dankort: ét kort med både Dankort- og Visa-logo. I Danmark kan du vælge mellem de to dele, og i udlandet bruges Visa-delen. Dankort-delen har sin egen guide.
• Visa Debit: visa.dk nævner Visa Debit, Visa/Dankort og Visa Kredit som de kontaktløse Visa-kort. Visa Debit har ikke Dankort-delen. Lunar og Jyske Bank udsteder fx Visa debit-kort.
• Mastercard Debit: Mastercards danske side viser to debetkort, Debit Mastercard og World Debit Mastercard. Du får dem gennem din bank. Hvordan de adskiller sig fra Visa, står i guiden om Mastercards debetkort.

Visa Electron er et ældre navn, som du stadig møder, bl.a. på Nets' side om kortspærring. På visa.dk er det Visa Debit, der står som Visas debetkort i dag. Ordet hævekort bruges også om et debetkort, fordi du kan hæve kontanter med det i automater. Hos nogle banker kan kortet også bruges til at sætte penge ind i en automat.

Saldokontrol: kan du gå i minus med et debetkort?

Ja, med nogle kort. Saldokontrol betyder, at kortet afviser betalingen, hvis der ikke er penge nok på kontoen. Nordea siger det ligeud: Visa/Dankort har ingen saldokontrol, og saldoen kan derfor blive negativ.

Tidspunktet for træk varierer også. Coop Banks brugerregler viser forskellen: Dankort-delen bogføres normalt samme dag, Visa-delen først dagen efter eller senere. Har du brugt Visa-delen, kan saldoen i appen altså se højere ud, end den reelt er.

Kommer kontoen i minus, er det et overtræk, og hvad det koster, står i din banks prisliste. Hold derfor øje med saldoen, og slå beskeder om lav saldo til i appen, hvis banken har den funktion. For de yngste er der noget på vej: i en pressemeddelelse fra 23. marts 2026 lovede Nets et Dankort med saldokontrol, så kortet kan bruges af personer under 18, men kun "i de kommende år".

Visa debit i udlandet: hvad koster det?

Kortet kan bruges over hele verden, hvor der er Visa- eller Mastercard-logo. Prisen bestemmes af din bank, ikke af Visa eller Mastercard. Her er kurstillægget for nogle af debetkortene pr. 17.10.2026:

Hos Jyske Bank er priserne ens for Visa/Dankort og Visa Debit, så valget mellem de to kort er her ikke et spørgsmål om pris. Hævning i udenlandske automater koster 15 kr. hos Jyske Bank, og Nordea tager 10 kr. for at hæve euro i EU. Lunar tager 9 kr. inden for EU på Light og Standard. Bruger du 10.000 kr. i euro på en ferie med et kurstillæg på 1 %, koster det 100 kr.; med 0,5 % er det 50 kr. Flere råd om kortet på rejsen står i guiden om Visa debit i udlandet.

Vælg altid den lokale valuta, når terminalen spørger. Visa skriver, at du så som regel får den bedste kurs, og anbefaler at afvise omregningen, hvis du ikke får beløb, kurs og gebyr at se.

Hvem kan få et debetkort?

Bankerne fastsætter selv aldersgrænsen. Nordea og Arbejdernes Landsbank udsteder Visa/Dankort fra 18 år, og Coop Bank udsteder kortet efter individuel vurdering. Lunar har en pakke til 15–17-årige med et Visa debit-kort til 0 kr. om måneden ifølge Lunars prisliste. Hvad der gælder for Dankort til børn og unge, gennemgår vi i guiden om hvornår man kan få Dankort.

Da du ikke låner penge, er et kort af denne type ofte muligt, hvor et kreditkort ikke er. Banken kan stadig sige nej, fordi den selv vurderer dig som kunde. Har du fået afslag på kredit, fx på grund af en registrering i RKI, er det vigtigt at vide, hvad loven kræver af en kreditgiver. Det står i guiden om, hvilke kort du kan få med en RKI-registrering.

Debetkortet i mobilen

Du kan lægge kortet i Apple Pay eller Google Pay og betale med telefonen. Apple skriver, at numrene på de oprindelige kort ikke gemmes, og at butikken i stedet får en dynamisk kode, der kun gælder den enkelte transaktion. Google bruger et virtuelt kontonummer, så butikken heller ikke her ser det rigtige nummer.

Dankort-delen kan bruges i Apple Pay hos alle banker, der udsteder Visa/Dankort eller Mastercard Dankort, ifølge dankort.dk. Havde du allerede lagt kortet ind, før Dankort kom med, skal du fjerne det og tilføje det igen. I Google Pay er billedet et andet: Googles danske liste angiver for Danske Bank, at Dankort ikke understøttes, mens bankens Mastercard-kort gør. Brug altså Visa- eller Mastercard-delen, hvis du betaler med Google Pay.

Hvor meget kan du hæve?

Hævegrænsen afhænger af banken og af, hvis automat du bruger:

• Danske Bank: op til 15.000 kr. i egne automater i dagtimerne (kl. 9–18) og 6.000 kr. resten af døgnet.
• Nordea: 15.000 kr. i hverdagenes dagtimer, ellers 5.000 kr.
• Jyske Bank: 5.000 kr. pr. bankdag i bankens egne automater.

Bruger du en anden banks automat, kan du hos alle tre højst hæve 2.000 kr. pr. døgn.

Debetkort eller kreditkort?

Til hverdagsbrug er et kort uden kredit nok for mange, fordi du ikke får en regning, og der ikke er nogen kredit at betale tilbage. Et kreditkort kan være en fordel, når du vil udskyde en betaling, eller når et hotel eller en biludlejer vil reservere et beløb. En reservation kræver dog dit samtykke til det præcise beløb, uanset korttype (betalingsloven § 95).

Begge korttyper giver dig samme beskyttelse mod misbrug efter betalingsloven, og butikken må ikke tage gebyr for nogen af dem, hvis kortet er et almindeligt forbrugerkort fra EU. Valget afhænger derfor af, om du har brug for kredit. Forskellene er stillet op side om side i guiden kreditkort eller debetkort.

Sådan får du styr på dit debetkort

1. Tjek i din prisliste, hvad kortet koster om året, og hvad du betaler i kurstillæg og hævegebyr.
2. Find ud af, om dit kort har saldokontrol, og hvad et overtræk koster i din bank.
3. Gem spærrenumrene i telefonen. Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron spærrer du hos Nets på 44 89 29 29, som svarer hele døgnet; Mastercard og Visa spærres via din bank eller 44 89 27 50.
4. Læg kortet i en mobil wallet, hvis du vil undgå at vise det rigtige kortnummer i butikken.