Kreditkort eller debetkort? Forskel mellem debet og kreditkort forklaret

Forskel på kreditkort og debetkort i én sætning

Med et debetkort betaler du med penge, du allerede har. Med et kreditkort betaler du med penge, du låner. Danske Bank formulerer det sådan, at pengene på et debetkort, fx Visa/Dankort og Mastercard Hverdag+, oftest trækkes fra bankkontoen med det samme, mens du på et kreditkort låner penge af kortudstederen. Nordea skriver det samme om sine debetkort.

Resten af forskellene følger af den ene forskel: et lån kræver en kreditvurdering, det har en grænse, og det kan koste rente. Vil du vide mere om, hvordan selve kreditten virker fra køb til regning, så start med hvad et kreditkort er.

Debetkort og kreditkort side om side

Tabellen viser hovedreglerne. Bemærk især rækken om kreditvurdering: et kreditkort er en kreditaftale, og derfor er det loven, der kræver vurderingen, mens et debetkort kun kræver, at banken vil have dig som kunde. Rækken om fortrydelsesret følger af det samme. Det enkelte kort kan have særlige vilkår, så læs altid prislisten og kortbestemmelserne for netop dit kort.

Er Dankort et kreditkort?

Nej. Dankort blev lanceret i 1983 og ejes af Nets Denmark A/S. Det er et debetkort, og ifølge dankort.dk er det det kort, der står for flest transaktioner i Danmark. Et Visa/Dankort er ét fysisk kort med to logoer. Begge dele trækker på din konto, men på forskellige tidspunkter: hos Coop Bank trækkes en Dankort-betaling som udgangspunkt samme dag, mens en Visa-betaling tidligst ses dagen efter.

I en dansk butik har terminalen valgt den ene del på forhånd, men du kan skifte ved at trykke på den gule knap, når beløbet vises. I udlandet er det Visa-delen, der bruges. Dankort og Visa/Dankort er de mest udbredte eksempler på et debetkort med træk direkte på kontoen. Betalingskort er fællesbetegnelsen for både debet- og kreditkort, som guiden om betalingskort og deres typer forklarer.

At et kort hedder Mastercard eller Visa, siger heller ikke, om det er kredit. Mastercard har både et Standard Debit Mastercard, hvor pengene hæves direkte fra bankkontoen, og egentlige kreditkort. Lunar og Revolut udsteder debetkort uden kredit. Kig efter ordene "debit" eller "kredit" i produktnavnet og i prislisten.

Kreditgrænse og rente: det, kun kreditkortet har

Et kreditkort har en kreditgrænse, som udstederen fastsætter efter sin kreditvurdering. Hos PlusGuldkort er den mellem 10.000 og 100.000 kr. Danske Bank giver som udgangspunkt mindst 15.000 kr. på Mastercard Basis. Vil du have grænsen sat op, skal udstederen vurdere din kreditværdighed igen, før den forhøjes væsentligt.

Renten løber kun på den del af saldoen, du ikke betaler ved forfald. Prisen skal i markedsføring oplyses som ÅOP. GlobeCard Mastercard havde fx ÅOP 21,89 % inklusive årsgebyr i sit repræsentative eksempel med 15.000 kr. over 1 år, pr. 17.10.2026. Lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a sætter loftet ved en ÅOP på 35 %, og det gælder også for banker.

Et debetkort kan også ende med at koste rente, hvis kontoen går i minus. Nordea skriver om Visa/Dankort, at kortet ikke har saldokontrol, så du kan risikere at bruge mere, end der står på kontoen. Et stiltiende accepteret overtræk er i dag næsten helt undtaget fra kreditaftaleloven. Fra den 20.11.2026 kommer flere regler til at gælde for overtræk, bl.a. reglen om kreditvurdering.

Hvad er forskellen på debet- og kreditkort, når noget går galt?

Her er forskellen mindre, end mange tror. Betalingsloven gælder for begge korttyper. Bliver kortet misbrugt, hæfter udstederen som udgangspunkt. Er pinkoden brugt, kan du hæfte for op til 375 kr., og op til 8.000 kr., hvis du fx har ventet for længe med at spærre. Er misbruget sket efter, at du har spærret kortet, hæfter du ikke.

Gør du indsigelse mod en betaling, du ikke har godkendt, skal udstederen betale beløbet tilbage senest ved udgangen af den følgende arbejdsdag, medmindre den har rimelig grund til at mistænke svig. Fristen for indsigelse er 13 måneder. Ved køb på nettet kan du også gøre indsigelse, hvis varen ikke er leveret, men først når du forgæves har kontaktet sælgeren.

Den praktiske forskel er, hvor pengene er imens. Med et debetkort er beløbet trukket på din konto, til sagen er afgjort. Med et kreditkort står det på kortkontoen, og du skal holde øje med forfaldsdatoen, så der ikke løber rente på et beløb, du har gjort indsigelse mod. Spørg udstederen, hvordan den håndterer det.

Gebyrer: hvad koster de to korttyper?

En butik eller webshop må ikke opkræve gebyr for almindelige forbrugerkort, uanset om du betaler med debet eller kredit. Undtagelserne er firmakort, kort fra tredelte kortordninger og kort udstedt uden for EU. For Dankort skriver dankort.dk direkte, at butikken ikke må tage gebyr.

Selve kortet kan koste noget. Et debetkort kan være en del af en kontopakke, mens et kreditkort ofte har et årsgebyr. Danske Banks Mastercard Basis koster 250 kr. om året, mens Bank Norwegians kreditkort har et årsgebyr på 0 kr., pr. 17.10.2026. I udlandet tager mange kort et valutatillæg, og det gælder både debet og kredit: Jyske Bank tager på Visa/Dankort 1,00 % for valutaer fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien og 1,50 % for øvrige valutaer.

Kreditkort eller debetkort: hvilket skal du vælge?

Valget afhænger mest af, om du har brug for at kunne udskyde en betaling. Et debetkort er nok, hvis du:

• betaler i danske butikker og på nettet med penge, du har på kontoen
• vil undgå at skulle holde styr på en forfaldsdato
• ikke vil risikere en saldo med rente
• vil have saldokontrol, så du ikke kan bruge mere, end der står på kontoen, som på Nordea Pay

Et kreditkort kan give mening, hvis du vil samle månedens køb på én regning, har brug for forsikringer, der kun følger med visse kort, eller rejser og vil skille rejsens udgifter fra lønkontoen. Nogle hoteller og biludlejere kan også kræve et kreditkort for at reservere et beløb. Hvad du får, og hvad det koster, er samlet i fordele ved kreditkort.

Butikskort kræver ekstra opmærksomhed. Forbrug.dk advarer om, at et kundekort kan være et kreditkort med et lån, du betaler rente af. Har en butik tilbudt dig et sådant kontokort, så læs, hvordan et kontokort med kredit virker, før du siger ja.

Du kan også have begge dele på ét kort. Danske Bank kalder Mastercard Basis, Guld og Platin "2 kort i 1" med både kredit og debet.