Betalingskort: overblik over debetkort, kreditkort og kontokort

Hvad er et betalingskort?

Et betalingskort er et kort, som du bruger til at betale i butikker, på nettet og i automater, eller til at hæve kontanter. Kortet udstedes af en bank eller et andet betalingsinstitut, og det er denne kortudsteder, du har aftalen med. Udstederen står for din konto, din pinkode og din kortaftale, og det er også udstederen, der hæfter for misbrug, hvis en anden bruger dit kort uden lov.

Ud over udstederen er der et kortnetværk, fx Dankort, Visa eller Mastercard. Netværket bestemmer ikke din pris. Det er reglerne og logoet, der gør, at butikker over hele verden kan tage imod kortet. Selve prisen, dvs. kortgebyr, valutatillæg og hævegebyr, står i din banks prisliste.

Betalingskorttyper: debet, kredit og konto

Typerne adskiller sig ved, hvor pengene kommer fra. Det er den forskel, der afgør, hvad kortet koster dig, og hvad der sker, hvis du bruger mere, end du har.

• Debetkort: beløbet trækkes på din egen konto. Visa/Dankort, Visa Debit og Mastercard Debit er debetkort. Læs mere i guiden om hvordan et debetkort virker.
• Kreditkort: du låner af kortudstederen og betaler regningen senere, typisk én gang om måneden. Betaler du ikke det hele, løber der rente.
• Kontokort: et kort knyttet til en bestemt butik, kæde eller kundeklub, ofte med en kredit tilknyttet. Ifølge forbrug.dk står butikken ofte bag kortet sammen med en bank, og kortet har sin egen konto.
• Forudbetalt kort: du sætter penge ind på kortet først og kan kun bruge det, der står på det. Ordet er forklaret i ordbogen under forudbetalt kort.

Grænsen kan være uklar. Danske Bank kalder fx sine Mastercard Basis, Guld og Platin for "2 kort i 1", altså med både en kreditdel og en debetdel på samme plastik. Hvilken type du har brug for, afhænger af, om du vil kunne udskyde en betaling. Erstatter et kreditkort debetkortet i hverdagen? Det kan det, men så betaler du hele forbruget med lånte penge frem til forfaldsdagen. Omvendt erstatter et debetkort kreditkortet dårligt, når et hotel eller en biludlejer vil reservere et beløb, fordi reservationen så låser penge på din konto. Fordele og ulemper står i guiden kreditkort eller debetkort.

Dankort og Visa/Dankort

Dankort er det danske kortnetværk. Det blev lanceret i 1983 og ejes af Nets Denmark A/S. Ifølge dankort.dk er Dankort det kort, der står for flest transaktioner i Danmark. Resten står i guiden om Dankort og dets historie.

De fleste danskere har Dankort som en del af et Visa/Dankort: ét fysisk kort med begge logoer. I en dansk butik har terminalen valgt en af delene på forhånd, men du kan ændre valget med terminalens gule knap, når beløbet vises. I udlandet bruges Visa-delen. Hvordan de to dele hænger sammen, og hvornår du bør vælge hvilken, står i guiden om Visa/Dankort.

Et Visa/Dankort kræver ofte, at du er fyldt 18 år. Det gælder hos Nordea og Arbejdernes Landsbank, mens Coop Bank skriver, at kortet udstedes efter individuel vurdering. Hvad der gælder for børn og unge, ser vi på i guiden om hvornår man kan få Dankort.

Debet og kredit hos Danske Bank og Nordea

Bankernes egne produktlister viser forskellen tydeligt (pr. 17.10.2026):

Som tabellen viser, udsteder Danske Bank kort i begge grupper. Om debetkortene skriver banken, at pengene oftest trækkes fra kontoen med det samme. Bruger du derimod Mastercard Basis, Guld eller Platin, "låner du penge fra kortudstederen", som Danske Bank formulerer det.

Hos Nordea er princippet det samme: på et debetkort trækkes pengene, når du køber. Men Nordea gør opmærksom på, at Visa/Dankort mangler saldokontrol, og at saldoen derfor kan ende under nul. Et debetkort er altså ikke nødvendigvis en garanti mod at komme i minus. Til gengæld har Nordea kort med saldokontrol, nemlig Nordea Pay.

Hos Coop Bank trækkes en Dankort-betaling som udgangspunkt samme dag, mens en betaling med Visa-delen tidligst ses dagen efter. Det er en af grundene til, at saldoen i din app ikke altid passer med det, du har købt.

Kreditkort og kontokort: når kortet giver dig kredit

Et kreditkort er en forbrugerkredit efter kreditaftaleloven. Udstederen skal derfor vurdere din kreditværdighed, før du får kortet (§ 7 c). Prisen for kreditten skal i markedsføring vises som ÅOP med et repræsentativt eksempel, og ÅOP må højst være 35 % efter § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder. Loftet gælder også for banker.

Et kontokort minder om et kreditkort, men er bundet til en butik eller en kæde. Forbrug.dk advarer om, at det kan blive meget dyrt at købe varer på kredit, og opfordrer dig til altid at undersøge renten og ÅOP. Forskellen mellem de to korttyper er gennemgået i guiden om kontokort og butikskredit.

Sådan betaler du med et betalingskort

I butikken betaler du med chip og pinkode eller kontaktløst. Visa oplyser, at køb under 350 kr. kan gennemføres kontaktløst uden pinkode, men banken kan af og til bede om koden alligevel. Hvad der sker ved større beløb, står i guiden om, hvordan kontaktløs betaling fungerer.

På nettet taster du kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre og godkender betalingen med MitID eller med en kode fra banken. Hele vejen fra terminalen over kortnetværket til din konto står i guiden om, hvad der sker ved en kortbetaling. Kortets numre er ikke tilfældige: Kortnummeret følger standarden ISO/IEC 7812, som fastlægger, hvordan nummeret identificerer udstederen, og hvor et kontrolciffer beregnes med Luhn-formlen. Mere om det, og om koden på bagsiden, finder du under kortnummer og CVV.

Kortet kan også lægges i en mobil wallet. Nationalbankens tal for 2025 viser, at 31,6 % af korttransaktionerne skete via digitale wallets som Apple Pay og Google Pay, mod 28,0 % året før. Kortet bag betalingen er stadig dit betalingskort, men butikken får ikke det rigtige kortnummer.

Må butikken tage gebyr for dit kort?

Nej, ikke for de almindelige kort. Forbuddet står i betalingsloven § 121, stk. 3, og omfatter de kort, hvis interbankgebyrer EU regulerer i forordning 2015/751. Det dækker almindelige forbrugerdebet- og kreditkort. Dankort må butikken heller ikke tage gebyr for, og forbuddet gælder også mobilbetaling, der er knyttet til et kort.

Gebyr er tilladt for firmakort, for kort fra tredelte kortordninger og for kort udstedt uden for EU. Gebyret må ikke overstige butikkens egne omkostninger, og du skal have besked om det fulde beløb, før du betaler (§ 118).

Din egen bank kan derimod godt tage betaling for kortet og for at bruge det i udlandet. Pr. 17.10.2026 tager Jyske Bank 1,00 % i valutatillæg på Visa/Dankort for valutaer fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien, Danske Bank 0,5 % for de samme valutaer og Nordea 0,5 % for europæiske valutaer. Brug aldrig ét tal for "bankerne", men tjek din egen banks prisliste.

Indsigelse: når en kortbetaling er forkert

Betalingskortet giver dig rettigheder, som kontanter ikke giver. Er en betaling trukket, som du ikke har godkendt, eller er beløbet forkert, gør du indsigelse hos din bank. Fristen i betalingsloven § 97 er snarest muligt, og den yderste grænse er 13 måneder fra debiteringen. Er transaktionen uautoriseret, skal banken som udgangspunkt betale beløbet tilbage senest ved udgangen af den følgende arbejdsdag.

Har du købt på nettet, og er varen aldrig kommet, eller er beløbet højere end aftalt, kan du også gøre indsigelse efter § 112. Du skal først selv have kontaktet sælgeren uden at få pengene tilbage. Loven giver ingen fast frist i dage, men indsigelsen skal fremsættes snarest muligt. Gem derfor kvitteringer, ordrebekræftelser og din korrespondance med butikken.

Har en butik reserveret et beløb på kortet, fx en tankstation eller et hotel, skal du have givet samtykke til det præcise beløb (§ 95). Er der trukket mere, end du med rimelighed kunne forvente, kan du kræve hele beløbet tilbage, hvis du henvender dig senest 8 uger efter debiteringen.

Betalingskort i udlandet

I udlandet er det Visa- eller Mastercard-delen, der bruges, og Dankort-delen virker ikke. Coop Bank gør opmærksom på, at Visa-betalinger trækkes fra kortets månedlige forbrugsgrænse, og at der kan være gebyr for at bruge Visa i udlandet. Tjek derfor tre ting i din prisliste, før du rejser: kurstillægget, gebyret for at hæve kontanter og den daglige hævegrænse. Danske Bank tillader fx kun at hæve fremmed valuta for op til 2.000 kr. pr. dag i udlandet.

Bliver du i en butik eller en automat spurgt, om du vil betale i kroner, så vælg den lokale valuta. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan kursen ved betaling i kroner ligge helt op til 35 % over den normale.

Mistet kort: spærring og hæftelse

Har du mistet kortet, eller er det blevet misbrugt, skal du spærre det med det samme. Du kan spærre i bankens app eller ringe. Nets har åbent døgnet rundt på 44 89 29 29 for Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron; Mastercard og Visa spærres via din bank eller 44 89 27 50. Trin for trin, og bankernes egne numre, står i guiden om at spærre et kort.

Betalingsloven lægger udgangspunktet hos udstederen. Er pinkoden eller en anden sikkerhedsforanstaltning brugt ved misbruget, hæfter du med op til 375 kr. Det kan blive op til 8.000 kr., hvis du fx ikke har givet besked hurtigst muligt efter at have opdaget tabet. Misbrug, der sker efter din spærring, hæfter udstederen for. Udstederen hæfter også, hvis den ikke har krævet stærk kundeautentifikation.

Nyt kort, pinkode og hæveautomat

Udløber eller spærres kortet, får du et nyt med et nyt kortnummer, så du skal opdatere dine abonnementer. Leveringstiden er forskellig: Danske Bank skriver ofte 8–10 dage, Nordea inden for 10 hverdage og Lunar omkring 14 hverdage. Hvad du skal opdatere, står i tjeklisten til et nyt kort.

Betalingskortet kan også bruges til at sætte kontanter ind, hvis din bank har indbetalingsautomater. Danske Bank tillader op til 20.000 kr. pr. løbende 30 dage, og Nordea 15.000 kr. pr. kalendermåned for privatkunder. Hvordan du gør, står i guiden om at sætte penge ind i en hæveautomat.

Hvilket betalingskort skal du vælge?

Start med, hvordan du bruger kortet. Til hverdagsbrug i Danmark er et Visa/Dankort eller et andet debetkort nok for de fleste. Rejser du meget, så sammenlign valutatillæg og hævegebyr, fordi valutatillægget varierer meget: fx 0 % på Lunar Plus og Unlimited og 1,99 % hos Bank Norwegian pr. 17.10.2026. Har du brug for at udskyde betalinger eller reservere et beløb på et hotel, kan et kreditkort være relevant, men så er det også en kredit, du skal kunne betale tilbage.

Må kortet ikke kunne gå i minus, fx til en teenager, så vælg et debetkort med saldokontrol. Nordea Pay har det og kan udstedes fra 7 år, mens Nordeas Visa/Dankort kræver, at du er fyldt 18 år.

Uanset type: læs prislisten, før du bestiller, og spær kortet straks, hvis du mister det.