Kreditkort trods RKI: dine reelle muligheder

Din ret til en basal betalingskonto

Har banken sagt nej til både kort og konto, så start her. Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti § 11 pålægger pengeinstitutter at tilbyde en forbruger en basal betalingskonto. Kontoen skal give adgang til betalinger med betalingskort, også online (§ 9), når banken tilbyder det til sine andre kunder.

Finanstilsynet har i et brev til bankerne indskærpet, at listen over afslagsgrunde er udtømmende. Et pengeinstitut "kan derfor ikke give afslag på en basal betalingskonto, f.eks. fordi en forbruger er registreret i RKI". Har du sendt en fuldstændig ansøgning, har banken 10 arbejdsdage til at åbne kontoen eller sige nej. Et nej skal du have på papir eller et andet varigt medium, med begrundelsen og med besked om, at du kan klage til Det Finansielle Ankenævn. Kontoen kan banken kun opsige i de tilfælde, som lovens § 13 nævner.

Sådan kommer du ud af RKI

Den bedste vej til et almindeligt kreditkort igen er at få gælden betalt. Experian skriver, at registreringer står i højst 5 år, og at du bliver slettet med det samme, når gælden er betalt. Fem år er et loft, ikke en fast periode. Loftet følger af databeskyttelsesloven § 20, stk. 3, hvor negative oplysninger, der er over 5 år gamle, som udgangspunkt ikke må behandles. At vente loftet ud betyder op til fem år uden kredit, mens en betalt gæld fjerner registreringen med det samme.

1. Tjek, hvad du er registreret for. Du får besked via e-Boks eller brev, når du registreres, og du kan selv se registreringen på dininfo.dk.
2. Kontakt kreditoren og aftal en betaling, du kan holde. Få aftalen på skrift.
3. Har du gæld på et kreditkort i forvejen, så regn ud, hvad den koster dig hver måned, og hvor lang tid afviklingen tager, med vores beregner til kreditkortgæld.
4. Når gælden er betalt, så tjek på dininfo.dk, at registreringen er slettet.

Seofy ApS, der udgiver kreditkort365.dk, udgiver også en guide om, hvad en registrering i RKI betyder for resten af din økonomi, fx lejebolig og abonnementer.

Et kreditkort, du allerede har, kan også blive spærret. Lov om betalinger § 92 tillader, at det aftales, at et kort med kreditfacilitet spærres, hvis der er en væsentligt forhøjet risiko for, at du ikke kan betale. Du skal have besked om spærringen og årsagen.

Debetkort, du kan få trods RKI

Så længe registreringen står, er et debetkort eller et forudbetalt kort det realistiske valg, og det er også det kort, der ikke kan gøre gælden større. Et Visa Debit- eller Debit Mastercard-kort trækker pengene direkte fra din egen konto og kan bruges i butikker, på nettet og i udlandet, men der er ingen kredit på det. Jyske Bank tager fx de samme gebyrer for Visa Debit og Visa/Dankort i udlandet: 1,00 % i valutatillæg for valutaer fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien og 1,50 % for øvrige (prisliste læst 17.10.2026).

Fordi der ikke er kredit, gælder kreditaftalelovens krav om kreditvurdering ikke for et rent debetkort. Om banken giver dig kortet, er dog bankens beslutning. Danske Bank skriver, at den vurderer din økonomi, før den tilbyder et Mastercard, men at debetkortet Mastercard Hverdag+ er undtaget. Læs mere om et debetkort, der kun bruger pengene på kontoen, og få overblikket over alle slags betalingskort.

Vælg et kort med saldokontrol. Nordea skriver, at Visa/Dankort ikke har saldokontrol, og at du derfor kan "risikere at bruge mere, end der står på kontoen". Har du gæld i forvejen, er et kort med saldokontrol, fx Nordea Pay, et sikrere valg. Digitale banker er et andet alternativ: Revolut og Lunar udsteder kun debetkort uden kredit, og hos begge koster den billigste pakke 0 kr. om måneden pr. 17.10.2026.

Hvorfor du ikke kan regne med et kreditkort

RKI er Experians register med oplysninger om betalingshistorik. Står du der, er det, fordi en kreditor har meldt en gæld, du ikke har betalt. Experian skriver selv, at mange virksomheder ikke ønsker at give kredit til personer, der er registreret i RKI. Nogle udstedere siger det helt direkte: PlusGuldkort oplyser, at RKI-registrerede ikke kan få kortet.

Loven er grunden til, at registeret bliver tjekket. Kreditaftaleloven § 7 c, stk. 1, kræver, at kreditgiveren vurderer din kreditværdighed, før aftalen indgås, og "hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser". Loven forbyder ikke kredit til en person i RKI, men en kreditgiver skal kunne forklare, hvorfor du kan betale tilbage, og en ubetalt gæld taler imod. En udbyder, der lover dig kredit uden at se på din økonomi, bryder den regel. Hvorfor sådan et kort ikke findes, har vi gennemgået i guiden om kort uden kreditvurdering.

Får du afslag på grund af en søgning i et register, skal kreditgiveren straks og uden omkostninger fortælle dig resultatet og hvilken database der er søgt i (§ 7 c, stk. 3). Fra den 20.11.2026 skal vurderingen desuden være "grundig" og ske i din interesse, så betalingshistorikken vil veje mindst lige så tungt efter den dato. Hvordan kreditten på et kort virker, kan du læse i guiden om, hvordan et kreditkort virker.