Kreditkort erhverv: firmakort til små og mellemstore virksomheder

Hvad er et firmakort?

Et firmakreditkort, eller bare firmakort, er et betalingskort, som en bank eller en anden kortudsteder udsteder til en virksomhed, og som medarbejderne bruger til virksomhedens udgifter. EU's forordning om interbankgebyrer definerer et firmakort som et kort, der er begrænset til arbejdsrelaterede udgifter, og hvor betalingerne debiteres virksomhedens konto. Det er den definition, der afgør, om butikken må tage gebyr.

Et virksomhedskreditkort adskiller sig fra et privat kort på tre punkter:

• Kunden er virksomheden. Banken vurderer virksomhedens økonomi, ikke kun kortholderens.
• Regningen går til virksomheden. Forbruget samles på en kortkonto i virksomhedens navn og betales derfra.
• Forbrugerreglerne gælder ikke. Det gælder både kreditaftaleloven og store dele af betalingsloven, og det er det vigtigste at forstå, før virksomheden skriver under.

Kortene hedder forskellige ting: Corporate Card, Mastercard Business, Executive og lignende. Navnet siger ikke, hvad der følger med. Det står i aftalen.

Kreditkort til erhverv og forbrugerreglerne

Kreditaftaleloven beskytter forbrugere. Loven definerer i § 4, nummer 1, en forbruger som en person, der i forbindelse med de transaktioner, loven omfatter, hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Et kort, der udstedes til en virksomhed til erhvervsbrug, er derfor ikke omfattet af lovens forbrugerbeskyttelse. Det betyder blandt andet:

• Der er ingen lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage, som en forbruger har efter § 19.
• Pligten til at vurdere forbrugerens kreditværdighed efter § 7 c gælder ikke. Bankerne vurderer i praksis virksomheden alligevel. Danske Bank skriver i sine kortbestemmelser for Corporate Virtual, at banken vurderer virksomhedens økonomi før udstedelse og kan bede om regnskaber.
• Reglerne om oplysninger i markedsføringen af kredit, som gælder over for forbrugere, er ikke skrevet til erhvervskunder.

Betalingsloven er bredere, men også her er der forskel. Loven kan ikke fraviges til skade for brugerne, men § 6, stk. 3, tillader, at udbyderen med en bruger, der ikke er forbruger, aftaler, at en række regler ikke gælder. Det drejer sig bl.a. om hæftelse ved misbrug (§ 100), fristen for indsigelse (§ 97), bevisbyrden (§ 98) og indsigelse ved køb på nettet (§ 112). En forbruger er i betalingsloven en fysisk person, der handler uden for sit erhverv (§ 7, nr. 15). Ved et firmakort er det derfor aftalen, der afgør, hvem der hæfter, og hvor længe du kan gøre indsigelse.

Hvem hæfter, hvis firmakortet bliver misbrugt?

På et privat kort hæfter du efter betalingsloven med op til 375 kr., hvis din pinkode er brugt, og op til 8.000 kr. i særlige tilfælde. På et firmakort kan det være helt anderledes. Et konkret eksempel er Danske Banks kortbestemmelser for Mastercard Corporate Virtual, gældende fra 1. april 2024:

• Virksomheden hæfter for alle transaktioner, hvor kortet er brugt, og for enhver form for misbrug, også tredjemands misbrug, uanset om brugeren er uden skyld.
• Banken skriver udtrykkeligt, at ansvarsreglerne i lov om betalinger ikke gælder for virksomheden.
• Virksomheden hæfter ikke for tab, der opstår, efter at banken har fået besked om spærring.
• Bruger en medarbejder kortet privat i strid med reglerne, hæfter medarbejderen solidarisk med virksomheden for forbruget.
• En betaling, som en bruger ikke har godkendt, skal meldes hurtigst muligt og senest en måned efter, at fakturaen for den måned er udstedt.

Sammenlign den frist på en måned med de 13 måneder, en forbruger har efter betalingsloven § 97. Det er netop den slags forskel, § 6, stk. 3, giver mulighed for. Andre udstedere kan have andre vilkår, men pointen er den samme: læs afsnittet om hæftelse, før kortene deles ud.

For virksomheden betyder det tre ting i praksis. Gennemgå kortkontoen hver måned. Spær kortet med det samme ved mistanke, for spærringen er det tidspunkt, hvor hæftelsen typisk skifter. Og hav en intern regel om, hvem der må bruge hvilke kort.

Må butikken tage gebyr for et firmakort?

Ja. Betalingsloven § 121, stk. 3, forbyder butikker at tage gebyr for de kort, hvis interbankgebyrer er reguleret i EU-forordningen om interbankgebyrer. Det er almindelige forbrugerkort. Firmakort er undtaget fra forordningens lofter, og derfor må butikken lægge et gebyr på, når du betaler med et firmakort. Hvor stort et gebyr Mastercard erhvervskort og andre firmakort må udløse, har et loft: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at gebyret højst må svare til indløserens gebyr pr. transaktion, og forbrug.dk siger det samme.

Butikken skal oplyse gebyret, før betalingen sættes i gang, og du skal kun betale det, hvis det fulde beløb er oplyst forinden (§ 118). Ser du et gebyr på en kvittering fra et firmakort, er det altså ikke nødvendigvis en fejl. Det samme gælder kort fra tredelte kortordninger og kort udstedt uden for EU.

Det andet gebyr, du skal kende, er det, banken tager. Årsgebyr pr. kort, valutatillæg, hævegebyr og gebyr for papirfaktura står i bankens prisliste for erhverv. Ikke alle banker offentliggør den; First Cards side nævner fx ingen kortpriser pr. 17.10.2026, så spørg om en samlet prisliste, før I vælger. Hvordan de enkelte poster lægges sammen på et kort, kan du se i guiden om hvad et kreditkort koster.

Hvad tilbyder bankerne til små virksomheder?

Offentlige vilkår for erhvervskort er sparsomme. To eksempler, læst ved kilden pr. 17.10.2026 (alfabetisk):

• Danske Bank, Mastercard Corporate Virtual: et rent virtuelt kort til køb på nettet og via post- og telefonordre. Virksomheden får kun kortnummer, udløbsdato og kontrolkode, og der udleveres ikke noget fysisk kort. Kortet kan ikke bruges til at hæve kontanter. Saldoen forfalder 15 dage efter fakturadatoen, medmindre andet er aftalt, og virksomheden får én samlet faktura.
• First Card (Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland): i dag kun et erhvervskort. Siden lover op til 45 dages rentefri kredit med mulighed for at forlænge med yderligere 15 dage og en samlet faktura, fx pr. virksomhed, kortholder eller costcenter. Varianten First Card Executive indeholder ifølge siden en udvidet rejseforsikring.

Dankort som erhvervskort er på vej, men uden dato. Nets skrev i en pressemeddelelse den 23. marts 2026, at det kommer "i de kommende år".

Et virtuelt kort til én leverandør eller ét abonnement gør det lettere at styre forbruget og spærre uden at ramme andre betalinger. Hvordan virtuelle kort virker, står i guiden om virtuelle kreditkort.

Købsmaksimum, forfald og rente på firmakortet

Et firmakort giver typisk virksomheden en periode uden rente fra købet til forfaldsdagen. I Danske Banks bestemmelser for Corporate Virtual oprettes kortet med et købsmaksimum, hvor banken ikke beregner rente fra betalingen med kortet til forfaldsdagen. Købsmaksimum fastsættes efter en individuel vurdering af virksomheden og er det højeste beløb, der kan bruges på kortkontoen.

Rente kommer først ind i billedet, hvis noget går galt. Danske Bank beregner overtræksrente af den del af saldoen, der overskrider købsmaksimum, og af beløb, der ikke er betalt på forfaldsdagen. Ved manglende betaling sender banken en skriftlig rykker, før kortet spærres, men ved særligt groft overtræk eller gentagen manglende betaling kan kortet spærres med det samme. Sørg derfor for, at der er dækning på den konto, fakturaen trækkes fra, når forfaldsdagen kommer.

Rejser, forsikring og lounge på firmakort

Rejser medarbejderne meget, er forsikringen ofte det, der skiller kortene ad. Her gælder det samme som på private kort: forsikringen afhænger af kortet og står i forsikringsbetingelserne. Tjek især, om rejsen skal være betalt med kortet, hvilken selvrisiko der gælder, og om afbestilling er med. Hvad du skal læse i betingelserne, står i guiden om kort med rejseforsikring.

Lounge er sjældent beskrevet offentligt for erhvervskort. På private kort følger lounge typisk med Platinum- og World Elite-niveauet, fx Priority Pass med 4 besøg om året på Danske Bank Mastercard Platin. Hvilke private kort der har lounge, og hvordan du regner på besøgene, står i guiden om kort med lounge-adgang, og forskellen på bankernes Platinum-kort har sin egen side.

Bruger en medarbejder et firmakort til en privat del af en rejse, fx en forlænget weekend, så tjek aftalen. Hos Danske Bank hæfter medarbejderen solidarisk for privat brug af Corporate Virtual-kortet.

Sådan vælger virksomheden et firmakort

1. Læs hæftelsesafsnittet først. Hvem hæfter ved misbrug, og fra hvornår skifter hæftelsen?
2. Find fristen for indsigelse. Er den kortere end de 13 måneder, en forbruger har?
3. Få en samlet prisliste. Årsgebyr pr. kort, valutatillæg, hævegebyr og fakturagebyrer.
4. Tjek betalingsmodellen. Hvor mange dage går der fra fakturadato til forfald, og trækkes beløbet automatisk på virksomhedens konto?
5. Se på styringen. Kan I få faktura pr. kortholder eller costcenter, og kan I sætte grænser pr. kort?
6. Læs forsikringsbetingelserne. Gælder rejseforsikringen kun, når rejsen er betalt med kortet?
7. Lav interne regler. Hvem må have kort, hvad må de bruges til, og hvem spærrer, når en medarbejder stopper?

Er du selvstændig og bruger dit private kreditkort til firmaudgifter, er kortaftalen indgået med dig som person, og det er dig, der står for regningen. Om forbrugerreglerne gælder, afhænger efter kreditaftaleloven § 4 af, om du hovedsagelig handler uden for dit erhverv. Bland ikke private og erhvervsmæssige udgifter mere end nødvendigt, så regnskabet er til at følge.