3D Secure: ekstra godkendelse ved betaling online

Hvad er 3D Secure?

3D Secure er en sikkerhedsordning for kortbetalinger på nettet. Når du har tastet kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, sender webshoppen dig videre til et ekstra trin, hvor din bank beder dig bekræfte, at det er dig, der betaler. Først når du har godkendt, går købet igennem. Oplysningerne på kortet er nemlig ikke hemmelige nok i sig selv: den, der har fat i dit kort eller et billede af det, kender dem også. Hvad de enkelte felter på kortet betyder, og hvorfor de alene ikke er nok, gennemgår vi i guiden om kortnummer og CVV.

Det ekstra trin opfylder et krav i loven. Betalingsloven (LBK nr. 463 af 26/04/2026) § 128 siger, at en udbyder af betalingstjenester skal bruge stærk kundeautentifikation, når du sætter en elektronisk betaling i gang, medmindre EU-reglerne giver en undtagelse. Stærk kundeautentifikation, ofte forkortet SCA, betyder, at du skal bevise din identitet med mindst to forskellige ting, fx noget du har (din telefon) og noget du ved (en kode). 3D Secure er den tekniske løsning, kortnetværkene bruger til at gøre det ved køb på nettet.

Ordningen gælder både debetkort og kreditkort. Nordea skriver, at både Dankort, Visa og Mastercard har 3D Secure sikkerhedsløsninger. Det er altså ikke noget, du skal bestille. Det følger med kortet, og din bank bestemmer, hvordan du godkender.

Visa Secure, Mastercard ID Check og Dankort: de samme ting med forskellige navne

Hvert kortnetværk har sit eget navn for ordningen. Du kan møde alle tre, alt efter hvilket kort du betaler med:

• Visa Secure er Visas udgave. Den hed tidligere Verified by Visa. Visa skriver selv, at navnet "Verified by Visa" ikke bliver brugt længere, men at den samme teknologi stadig beskytter dig. Hvilken godkendelse du møder, fx en engangskode eller biometri, bestemmer den bank, der har udstedt dit Visa-kort.
• Mastercard ID Check er Mastercards udgave. Hos Jyske Bank godkender du med MitID eller med Mastercard ID Check, som bruger et kodeord til nethandel og en engangskode, du får på sms fra Nets, ifølge bankens kortbestemmelser fra 1. juni 2026.
• Dankort Secured by Nets er navnet for Dankort-delen. Coop Bank beskriver, at både Visa Secure og Dankort Secured by Nets bruger et kodeord til nethandel plus en engangskode på sms, og at du også kan godkende med MitID.

Har du et Visa/Dankort, kan du altså møde både Dankorts og Visas løsning, afhængigt af om webshoppen trækker betalingen på Dankort- eller Visa-delen. For dig ser det næsten ens ud: du bliver bedt om at bekræfte i MitID-appen eller taste en kode.

Verified by Visa på et nyt kort: skal du gøre noget?

Har du fået et nyt kort med posten, skal du som regel ikke tilmelde dig igen. Det afhænger af, hvordan du godkender:

• Godkender du med MitID, er det dit MitID og ikke kortet, der bekræfter købet. Spørg din bank, hvis det nye kort alligevel beder dig om noget andet.
• Bruger du kodeord og sms-kode, kan du skulle oprette et nyt kodeord. Danske Bank skriver, at kodeordet til Visa/Dankort oprettes på nets.eu/3ds, hvis du ikke kan godkende med MitID.

Et nyt kort har også et nyt kortnummer. Coop Bank skriver, at kortnummeret ændres, når et Visa/Dankort fornyes, så abonnementer og gemte kort i webshops skal opdateres. Husk også, at nogle kort skal aktiveres, før de virker på nettet. Hvordan det foregår hos de enkelte banker, står i guiden om at aktivere et nyt kort.

Sådan foregår online betaling med kreditkort trin for trin

Forløbet er det samme, uanset om du køber en flybillet eller en bog. Du taster kortoplysningerne, webshoppen spørger din bank, og banken beder dig godkende. Du ser trinene i oversigten nedenfor. Tre ting er værd at holde øje med undervejs:

• Beløbet og butikkens navn. I godkendelsen står, hvem du betaler, og hvor meget. Stemmer det ikke med det, du er ved at købe, så afvis.
• Hvor beskeden kommer fra. Godkendelsen kommer fra din bank eller MitID-appen i forbindelse med et køb, du selv har sat i gang. En besked, du ikke selv har udløst, skal du ikke godkende.
• Kodeordet til nethandel. Det er dit eget, og du giver det aldrig videre. Sikkerdigital.dk skriver, at rigtige virksomheder og myndigheder aldrig beder om dine kortoplysninger.

Betaling med Mastercard på nettet og betaling med Visa ser ens ud for dig. Forskellen ligger i, hvilket netværk der sender forespørgslen til banken. Vil du vide mere om, hvad der sker bag kulissen, når du betaler med kort, så læs om hvordan en kortbetaling virker. Og bruger du helst ikke dit almindelige kort på nettet, kan et kort til netkøb eller et virtuelt kort være en måde at begrænse risikoen på.

Hvornår skal du ikke godkende med 3D Secure?

Du vil opleve, at nogle køb går igennem uden ekstra trin. Det er ikke en fejl. EU-forordningen om stærk kundeautentifikation (delegeret forordning (EU) 2018/389, art. 16) giver banken mulighed for at undlade godkendelsen ved mindre betalinger på nettet, hvis betalingen er højst 30 euro, og enten den samlede værdi siden sidste godkendelse er højst 100 euro, eller der højst har været 5 betalinger i træk uden godkendelse. Jyske Bank skriver, at betalinger under 225 kr. (30 euro) som udgangspunkt ikke skal godkendes.

Undtagelsen er en mulighed for banken og ikke en ret for dig. Banken kan derfor godt bede dig godkende et lille køb. Grænsen for netkøb må heller ikke blandes sammen med grænsen for kontaktløs betaling i butikken, som er en anden undtagelse i samme forordning.

At et køb går igennem uden godkendelse, flytter ikke ansvaret over på dig. Det vender vi tilbage til nedenfor. Opdager du et træk, du ikke genkender, er det et tegn på, at noget er galt, uanset beløbet.

Hvis godkendelsen ikke kommer frem eller bliver afvist

Nogle gange stopper købet ved godkendelsen. Før du prøver igen eller skifter kort, så gennemgå de typiske årsager:

• Kortet er nyt eller ikke aktiveret. Et kort, der ikke er taget i brug, kan blive afvist på nettet, indtil det er aktiveret.
• Du har valgt den forkerte del af et Visa/Dankort. Prøv at vælge det andet logo på betalingssiden.
• Kodeordet er glemt eller udløbet. Hos Danske Bank opretter du kodeordet til Visa/Dankort på nets.eu/3ds, hvis du ikke bruger MitID.
• Banken har spærret kortet. Betalingsloven § 92 tillader, at banken spærrer et kort af sikkerhedsgrunde eller ved mistanke om uberettiget brug, og banken skal give dig besked om spærringen og årsagen.

Prøv ikke det samme køb mange gange i træk. Gentagne forsøg kan i sig selv ligne misbrug. Kontakt hellere banken og spørg, hvorfor betalingen ikke gik igennem.

3D Secure og wallets: tokenisering på mobilen

Betaler du med Apple Pay eller Google Pay, sker godkendelsen på telefonen med ansigt, fingeraftryk eller kode. Her bruges tokenisering: kortnummeret erstattes af et andet nummer, der kun bruges på den ene enhed. Apple skriver, at hverken Apple eller din enhed sender det faktiske kortnummer til appen, og Google skriver, at Google Pay bruger et virtuelt kontonummer, så butikken ikke får det rigtige kortnummer.

Det betyder, at webshoppen aldrig ser dit kortnummer, og at et lækket nummer fra én butik ikke kan bruges til at betale med din telefon. 3D Secure og tokenisering løser to forskellige problemer: den ene sikrer, at det er dig, der betaler, den anden, at dine kortoplysninger ikke kommer rundt.

Hvem hæfter, hvis nogen betaler med dit kort på nettet?

Udgangspunktet i betalingsloven § 100, stk. 1, er, at din kortudsteder hæfter for tab ved andres uberettigede brug af dit kort. Du kan selv komme til at betale en del, men kun i bestemte tilfælde:

• Op til 375 kr., hvis din personlige sikkerhedsforanstaltning, fx koden, er brugt ved misbruget (stk. 3).
• Op til 8.000 kr., hvis banken kan bevise, at koden er brugt, og at du fx ikke sagde til hurtigst muligt eller var groft uforsvarlig (stk. 4).
• Uden grænse, hvis du har handlet svigagtigt, eller med forsæt har givet koden til den, der misbrugte den, i en situation, hvor du burde have set risikoen (stk. 2 og 5).

Netop her betyder 3D Secure noget for dig. § 100, stk. 7, siger, at banken også hæfter, hvis den ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre du har handlet svigagtigt. Er et køb gået igennem uden godkendelse, er det derfor som hovedregel banken og ikke dig, der bærer tabet. Har du derimod selv godkendt et køb i MitID efter et opkald fra en "bankmedarbejder", kan du komme til at hæfte, fordi du har brugt din egen kode.

Ser du et køb, du ikke har foretaget, så spær kortet med det samme og kontakt banken. Hvad du konkret gør, og hvordan du gør indsigelse, står i guiden om misbrug af kreditkort.